Tak for denne gang!

Lærke trives, vi nyder livet som en lille familie, sommeren er over os og vi har nok at se til!

Vi takker derfor af for denne gang med et stort tak for jeres hep, støtte og hilsener undervejs på vores livs rejse. Jeres beskeder er blevet læst gang på gang, og de er blevet værdsat. Af os alle 3! Vi har glædet over at have de "kendte" læsere med på rejsen - og har undret os over alle jer, som vi VED har læst med uden nogensinde at give jer til kende. Vi har valgt at dele den største og mest personlige oplevelse i vores liv med jer, og så kan det selvfølgelig undre, at temmelig mange har valgt at være blinde passagerer. Men det er jeres valg.

Vi ønsker jer alle en rigtig, rigtig dejlig sommer, og slutter selvfølgelig af med endnu et pletskud af vores lille vidunderlige datter.

Hvis du er træt af at se billeder......

.... så må du hellere holde dig langt væk!!!!

Vi har nemlig et fantastisk og meget fotogent motiv sprintende rundt her i huset, og med sådan en lille knuselskelig trold kan man da ikke andet end at prale lidt. Vel?

Pakkepost :-)

SÅ begejstret kan man blive, når man modtager en skøn, skøn pakke med posten fra Dorte og Martin. Tusind tak I to :-)

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen, og er langsomt ved at finde en hverdag sammen som en lille familie.

Rejsen hjem gik alt taget i betragtning rigtig fint. Lærke tog det rigtig pænt, og vi fik med garanti ingen fjender undervejs ;-) Hun fik sovet nogle timer og tilbragte resten af tiden med at lege eller spise. Ingen problemer.

Vi landede i Billund torsdag aften kl. 22:20 efter et døgns rejse, og vi blev mødt af en velkomstkomité bestående af familie og de nærmeste venner, som stod klar med flag, pakker, champagne og kransekage. Hvor VAR vi glade for at se jer. Tusind tak fordi I gjorde det til en festlig aften for os.

Vi var hjemme på Nordfyn omkring kl. 01:00, og lige indtil da var hele turen gået over al forventning. Med endnu et nyt sted, nye dufte og nye omgivelser blev det hele nu bare for meget for Lærke, og synet af hundene (som vel at bemærke var ekstremt forsigtige) fik hende til blive dybt ulykkelig. Hun SKREG og skreg og skreg i en times tid, inden det lykkedes os at få hende bragt til ro imellem os i sengen. Siden da er det kun gået fremad, og vi har nu en glad lille pige, som reagerer som alle andre ville i hendes situation. Hun tager dog alle omvæltningerne i stiv arm, og har eksempelvis indtaget både den høje stol og barnevognen med bravour. Har sågar sovet til middag i barnevognen i 2 timer i dag. Og endelig er hun langsomt ved at vænne sig til husets firbenede beboere, og rækker nu også ud efter hundene for at røre ved dem - de er stadig "farlige", men hun tør godt, når hun er i sikkerhed på fars eller mors skød.


Og så lige et par billeder af charmetrolden. De første er fra morgenmaden igår - de sidste er fra i eftermiddags.

Flere billeder

Sidste dag!!

Så er det blevet vores sidste dag i Kina, og vi overdriver vist ikke ved at sige, at glæder os SÅ MEGET til at komme hjem. Det har været en fantastisk, bevægende, hård og helt, helt vidunderlig rejse, men nu vil vi gerne hjem. Med jordens skønneste lille Lærke.
Vi checker ud fra hotellet i morgen tidlig klokken 07:15 og klokken 10:00 sætter vi næsen mod Beijing, Amsterdam og sidst men ikke mindst Billund. Dette bliver derfor det sidste indlæg fra Kina på bloggen. Vi opdaterer selvfølgelig igen, når vi er kommet hjem og har fundet vores ben at stå på igen.

Bjarke har pakket til den helt store guldmedalje, og Lærke har storhygget sig med at lege hos mor imens. Pakningen er netop afsluttet med et bad for både Bjarkes og Lærkes vedkommende. Den ene med stort velbehag - den anden med hyl, skrig og skrål. Gæt selv fordelingen ;-)

I aften står den på fællesmiddag med rejsegruppen - i øvrigt vores første restaurantbesøg siden Lærke-dag den 10. maj. Det bliver spændende, om det går, eller om vi må forlade stedet med en utilfreds datter!

Vi ses i Billund torsdag aften!!!!!!!!!!

/Heidi

Bulder og brag

Dagen startede med, at Lærke magtede at sidde i en høj stol og lege en halv time, imens vi spiste morgenmad. Store fremskridt :-)
Formiddagen gik med leg i legerummet, og også her gik det forrygende. Vi havde heldigvis selskab af både Oscar, Jeppe og Nicolai (og deres forældre), og jo flere der er at kigge på, jo bedre går det for Lærke. Hun legede selv på gulvet og hos mor i ca 1½ time, så det var super godt.

Det blev kun til 1½ times middagslur - så var Lærke frisk igen. Vi havde aftalt en gåtur til et indkøbscenter med Annette og Lars-Erik, men på vejen derop blev det DET VILDESTE UVEJR! Jeg siger jer - når det regner på sydkinesisk regntidsfacon, så regner det altså STORT!!! Lynene piskede ned omkring os og tordenbragene var øredøvende. Vi nåede at blive rigtig godt gennemblødte, så vores første panikindkøb i indkøbscenteret var at købe tørt tøj til Lærke. Ikke så meget snak om farvesammensætning m.v. - eneste kriterie var, om det var tørt og om hun kunne passe det!!!! En lyn-omklædning senere var skrigeriet stoppet, og Lærke var glad igen. Alle vi andre lignede udstemte deltagere i en noget kikset version af "Guangzhou Miss wet t-shirt"...... Vi fik klaret vores indkøb (primært igen i børneafdelingen - der går altså nogle bleer og noget modermælkserstatning til!), og så var det ellers bare med at få benene på nakken for at komme hjem og få tørt tøj på. Tordenbygen var heldigvis overstået, og for næsten første gang i vores Guangzhou-tid skinnede solen.
Vi kom hjem godt gennemblødte af vandet fra tordenbygen og sved, så vi røg alle direkte i bad og i tørt tøj.

Her til aften har vi klaret et par småindkøb på Shamian-halvøen i området bag hotellet, og Lærke sover nu sødt. Om lidt (kl. 21) har vi som altid "gang-møde" med de andre danske adoptanter. Vi er 5 par her på hotellet, og vi er gode til at hygge os med hinanden. Det er rart at mødes til gangmøderne om aftenen for lige at vende dagens begivenheder, høre om hinandens mere eller mindre umulige (og helt uimodståelige) børn og planlægge den kommende dag.

Nu har vi bare een dag tilbage, og den skal primært gå med at pakke. Vi glæder os uendelig meget til at komme hjem, men indrømmet - vi frygter flyveturen! Vi håber ikke, at Lærke skriger hele vejen, for så får vi nok 500 andre flypassagerer på nakken!!!

Og helbredet? Jeg har stort set mistet stemmen, hoster så lungerne er på vej med ud og har tilbragt natten med en gevaldig ørepine. Har ikke feber af nævneværdig grad, men har alligevel påbegyndt en medbragt penicillinkur, for ikke lige at komme hjem til DK med en mellemørebetændelse eller en lungebetændelse! Vi glæder os til at slippe for aircondition og varmegrader i de nuværende højder!!!

/Heidi